Bøger / skønlitteratur til børn

Elliot fra Østerby


Beskrivelse


Billedbog. Elliot er adopteret, og nu skal han være storebror! Sammen med sin familie flyver Elliot til Etiopien for at hente sin nye lillebror, men det er ikke det eneste, der forandrer sig i Elliots liv. Han fylder også 3 år og skal starte i børnehave.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. feb. 2013

af

af

Marion Tirsgaard

d. 7. feb. 2013

Billedbog om adoption. Velegnet til forældre med adoptivbørn, men også brugbar til pædagoger og lærere i indskolingen. Fra 3-6 år.

Elliot er adopteret. Han bor sammen med sin familie i Danmark, og nu skal han være storebror og starte i børnehave. Bogen tager udgangspunkt i nogle af de situationer, som er svære at takle for adopterede børn og deres familie fx start i børnehave, nye søskende og det at se anderledes ud. Historien er ligetil men også lidt tam sprogligt og indholdsmæssigt. Som brugsbog, der lægger op til samtale, fungerer bogen imidlertid fint. Bagerst er infosider, der forklarer bogens formål og opfordrer voksne til at bruge højtlæsning til italesættelse af bogens problemstillinger. Illustrationerne er søde men desværre også lidt udtryksløse. Forfatter er selv adoptivmor og har tidligere været forfatter/ redaktør på Adoptionshåndbogen, 2012. Illustrator har illustreret flere billedbøger, bl.a. Bamses allergoeste gave, 2012.

Der findes efterhånden en del billedbøger om emnet, der på hver deres måde kommer omkring samme problematik fx Joels familie, 2004 og Rosita, 2009.

Udmærket billedbog om nogle af de situationer, der kan være svære at tackle for adoptivbørn og -forældre. Som brugsbog, der opfordrer til samtale med sit barn om at være adopteret eller kende en, der er adopteret, fungerer bogen fint, men bogen som helhed er lidt overfladisk og upersonlig. Til forældre, pædagoger og lærere. Fra 3-6 år.


Politiken

d. 23. mar. 2013

af

af

Dorte Hygum Sørensen

d. 23. mar. 2013