Rammen i denne bog for unge er: agenter fra indenrigsministeriet er sat til at forske i unges adfærd. I et halvt år følger vi/de Emanuels liv, som fotonørd og forelsket i klassens smukke pige, Helene. De bliver kærester, og han opgiver en plads på New Yorks førende fotoskole. Han dummer sig til Luciafesten med Helenes veninde og mister sit livs kærlighed. Men beslutter sig for at blive lykkelig. Bogen er en række dialoger og episoder, udskrifter af telefonsamtaler og chats fra nettet. Tonen er satirisk og ironisk med en let distance, og en portion sort humor. Sproget er nutidigt med slang og frisprog, der dog overgås af virkeligheden. Historiens ramme gør at fortælleren er næsten alvidende. Oversat fra svensk, men foregår i Danmark. Det er ikke nogen dyb roman om unge drenges fantasier kontra virkeligheden, men den sætter ord på og overeksponerer emner som mange drenge går tumler med. Bogen henvender sig især til disse 13-14 årige drenge, men også mange piger vil læse den. Collageagtig forside; på rød baggrund ses filmstumper med piger, en pin up pige, spiritusflasker og formodentlig Emanuel. God bagsidetekst opregner såvel ramme som historiens tone og stil. Forfatterparret kendes fra bl.a. Alberts superdagbog (1992).