Det der slår en mest ved genlæsningen af Sønderbys debutroman og nyklassiker fra 1931 er, hvor hårdt og nedladende den blev bedømt af samtidens kritikere, inkl. Tom Kristensen, der som bekendt ellers ikke var sart! Romanens beskrivelser af Peter Hasvig og andre af det bedre borgerskabs privilegerede frie liv med sporadisk uforpligtende sex blev anset for så umoralsk, at bogen blev vurderet som smudslitteratur eller et dårligt plagiat af Hemingway. En skæbne der også overgik opfølgningsromanen To mennesker mødes året efter. Bogen blev dog en folkelig succes straks efter udgivelsen, men den massive kritik fik Sønderby til at foretage diverse redaktionelle ændringer i de følgende udgaver af bogen, der er udgivet flere gange siden 40'erne. Udgaven her er dog identisk med originaludgaven og medtager bl.a. et helt kapitel og nogle formuleringer, der senere har været udeladt. Midt i en jazztid indgår sammen med Hærværk i paraden af markante generationsromaner op til og efter 2. Verdenskrig af fx Hoel, Rifbjerg og Panduro. Romanen er umiddelbart læsbar og anvendes stadig i danskundervisningen. Et par genoptrykte anmeldelser og et udmærket efterskrift af Benni Bødker gør rede for romanens temaer og samtidens modtagelse af bogen.