Bøger / skønlitteratur / roman

Emily Dickinson : skrift og drift : inspireret af digteren Emily Dickinsons liv i Massachusetts, USA 1830-1886


Beskrivelse


Biografisk roman om den amerikanske digter Emily Dickinsons liv. Om stormombruste forhold til både mænd og kvinder, det at skrive stor poesi, og om dagligdagens gøremål for en kvinde, der levede i midten af det 19. århundrede. Til læsere af biografiske romaner og med interesse i historie.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. nov. 2023

af

af

Lis Kjeldsmark Gregersen

d. 24. nov. 2023

Biografisk roman om den amerikanske digter Emily Dickinsons liv. Om stormombruste forhold til både mænd og kvinder, det at skrive stor poesi, og om dagligdagens gøremål for en kvinde, der levede i midten af det 19. århundrede. Til læsere af biografiske romaner og med interesse i historie.

I sin samtid fik ED (1830-1886) udgivet en meget lille del af sine næsten 1800 digte, og hun fik næsten ingen anerkendelse. I Bente Clods roman kommer vi helt tæt på den excentriske kvinde, der levede en stor del af sit voksne liv i selvvalgt isolation. Vi følger digteren fra barndommen til to år før hendes død. To temaer er bærende i romanen: "skrift og drift". Det er teksterne, der fylder, men også driften. ED har haft tætte venskaber bl.a. med den kvinde, der senere bliver hendes svigerinde. Venskaberne grænser til erotiske forhold, og følelseslivet bliver indgående beskrevet. Forholdene udfolder sig i breve med digte og på den måde sammenblandes drift og skrift. Også dagligdagens gøremål og selskabslivet i det 19. årh. beskrives.

Vi ved relativt lidt om den nu meget anerkendte digter. BC kommer med et kvalificeret bud på, hvordan ED's liv kunne have set ud. BC formår at balancere de oplysninger, vi har om digteren uden at overdrive fx omkring seksuel orientering, og gætter ikke på, hvorfor ED vælger isolation i sine voksenår.

Franciska handler om Clausen, der som kvinde, kæmper for at slå igennem som kunstner i 1900-tallet.


Kristeligt dagblad

d. 10. apr. 2024

af

af

Peter Stein Larsen

d. 10. apr. 2024