Bøger / faglitteratur til børn

En dag i Malès liv


Beskrivelse


Malè er 11 år og bor i Mali. Gennem tekst og fotos følger vi Malè i dagligdagen med familien, veninden, skolen og pligterne og arbejdet i landsbyen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. feb. 2012

af

af

Lisbeth Thue Hansen

d. 21. feb. 2012

Bogen/ pjecen er udgivet af Børnefonden og egner sig til selvlæsning, til projekter og i høj grad til fælleslæsning fra 4. klasse, når man arbejder med børn i Afrika/andre lande.

Bogen er lille i format - men stor i forhold til indhold. Læseren får et indgående kendskab til den 11-årige pige Malè, hendes familie, venner og dagligdag i Mali i Vestafrika - et land med over 16.000 sponsorbørn. Malè er opkaldt efter krokodillen, der er et helligt dyr i området. Gennem tekst og fotos følger vi Malè i dagligdagen med familien i hjemmet, pligter og arbejde i landsbyen, med bedste veninden, brevveksling med Lise (sponsor), på vej til skole og i klassen. Teksten er sat ved de mange underbyggende fotos. Der er anvendt flere forskellige typografier, ved breve grundskrift. Teksterne kan forekomme kompakte, men da de er placeret på farverige baggrunde og i talebobler, fremstår de indbydende. Ved de mange fotos er forklarende billedtekster. Omslaget viser den smilende 11-årige hovedperson, Malè alene og med søskende og venner. På hjemmesiden kan man læse om andre børn og deres historier og om sponsorering gennem Børnefonden.

Børnefonden udgav i 2011 Min tegning fortæller, også om at vokse op i Mali.

Børn fra 10 år får et fint indblik i et aldersvarende barn i Afrika. Bogen er lille i omfang og vil let forsvinde blandt de andre bøger på hylden. Anbefales til sæt i forbindelse med intro til emnerne: børn i andre lande, Afrika og sponsorbørn.