En dødsdømt flygter

Robert Bressons stramme, asketiske mesterstykke fra 1956 om en fransk frihedskæmpers flugt fra et fængsel i 1943 henvender sig direkte til et filmhistorisk orienteret publikum. Men filmen, der bygger på en sandfærdig historie, har også appel til alle med interesse for 2. verdenskrig. Og billedkompositionernes renhed og lydenes betydningsladede medspillen samt filmfortællingens ro og religionsfilosofiske overtoner udvider yderligere brugerkredsen til alle med interesse for kunst og filosofi.

Lyon 1943. Frihedskæmperen Fontaine sættes i tysk fængsel. Han begynder straks at tænke på flugt og finder en svaghed ved fængselsdøren. Fortaine arbejder støt og roligt, men må aktivere flugtplanen, da han bliver dømt til døden. Men så får han en ung, men anløben medfange. Skal Fortaine slå manden ihjel eller indvie ham i sin plan? Robert Bresson (1901-99) hører til de kompromisløse enere og er dermed i slægt med for eksempel Carl Th. Dreyer. Hans brug af amatørskuespillere, som agerer neddæmpet minimalt, giver en autenticitet. Og den brugte jeg-form - Fortaines stemme fortæller om tanker, iagttagelser og sindsstemninger på lydsiden - tilfører filmen en særlig identitetsskabende intimitet.

Flugt-fra-fængsel-film har en egen niche i filmhistorien, hvor Jacques Beckers "Hullet", 1959 og Frank Darabonts En verden udenfor, 1994 er lysende eksempler på genrens blanding af humanistisk livssyn og nervepirrende spænding.

Et mesterværk, der konstant og generøst anviser nye veje til forståelse og indsigt.

Læs hele vurderingen