Film / fiktion / drama

Beslutningen


Beskrivelse


Jøder frister en usikker tilværelse under 2. Verdenskrigs tyske besættelse af Frankrig, og i juli 1942 slår det franske politi til. Jøder indfanges, arresteres og bliver placeret som fanger på Vélodrome d'Hiver. Men endemålet er de tyske udryddelseslejre!

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. maj 2011

af

af

Ulrich Breuning

d. 9. maj 2011

Beslutningen, 2010 er en storladen, bredt favnende skildring af arrestation og deportation af franske jøder i juli 1942. Filmen henvender sig til mennesker med interesse for perioden og især det store publikum, som værdsætter menneskelige dramaer i historisk ramme. Og filmen er velegnet i pædagogiske fora om jødeforfølgelse og sort samvittighed.

Jøder frister en usikker tilværelse under 2. verdenskrigs tyske besættelse af Frankrig. De bærer jødestjerner på tøjet, og alskens rygter om tvangsforflyttelse svirrer. I juli 1942 slår det franske politi til efter aftale med de tyske myndigheder. Jøder indfanges, arresteres og bliver placeret som fanger på Vélodrome d'Hiver. Herfra forflyttes de til landlige omgivelser, men endemålet er de tyske udryddelseslejre! En eftertekst oplyser lakonisk, at af de 13.000 jøder, der blev bragt til vintercykelbanen, overlevede 25 voksne, men ingen af de 4.051 børn! Filmen skildrer de kaotiske og tragiske dage i Paris med bred pensel og personificerer dramaet gennem den jødiske familie Weisman, lægen David Scheinbaum og sygeplejersken Annette Monod. Den jødiske forfatter Irène Némirovsky har med stor styrke skildret samme periodes usikkerhed i romanen Storm i juni, 2004.

I skildringer af mennesker, som tør gå mod strømmen og hjælper jøder, kan filmen minde om Steven Spielbergs Schindlers liste, 1993.

Portrætter af historiske personer som Adolf Hitler er vildt parodiske og utroværdige, men den grundlæggende historie er stor, vigtig og gribende.


Kristeligt dagblad

d. 21. okt. 2010

af

af

Palle Schantz Lauridsen

d. 21. okt. 2010


Berlingske tidende

d. 14. okt. 2010

af

af

Iben Albinus Sabroe

d. 14. okt. 2010


Information

d. 14. okt. 2010

af

af

Eva Novrup Redvall

d. 14. okt. 2010