Spændende nyt for alle litteraturinteresserede, der gerne prøver store udenlandske forfattere. Læsekredse, der er friske på noget helt andet, vil også kunne få mange gode snakke på baggrund af de fremragende skæbnefortællinger.
Hvorfor er Annie Saumont, der fx har modtaget Goncourt-prisen, dog ikke for længst blevet oversat til dansk? Ligeså mærkværdigt det forekommer, ligeså stor er fornøjelsen over, at bibliotekerne så nu kan præsentere en stor novellekunstner, som mange vil glæde sig over at læse. Novellerne er skrevet i en ligetil og prunkløs stil med korte sætninger. Gennem hele historien præsenteres en synsvinkel, som dog vendes 180 grader med det allersidste ord eller den sidste sætning i novellen, og som læser sidder man rystet tilbage, nogle gange dog også med smil på læben. Man har måske nok haft en fornemmelse, men alligevel sætter Saumont med sine små finter sit stød dybt ind med overraskende afslutninger. Novellernes ganske almindelige mennesker lever med ensomhed, fortrydelse, uopfyldte forventninger, moderbindinger, oprørstrang og facader, der endelig ikke må ridses i.
Hos fx Helle Helle kan vi også finde en tilsyneladende ligetil fortælling, men et enkelt ord kan vise, at der er noget helt andet på spil. Den skrivestil er dog yderst raffineret hos Annie Saumont, der kun er oversat med enkelte noveller til forskellige novellesamlinger.
Endnu en overbevisende og spændende bog i forlaget Vandkunstens nye serie med fortællinger. Må Annie Saumont få mange læsere.