Ji
Camilla Wandahl
Lea er bange. Hun er alene hjemme. Det er mørkt. Men pludselig hører hun en lyd, og hun ser et lys under trappen. Hvad mon det er?
Beskrivelse
Anmeldelser (1)
Bibliotekernes vurdering
d. 30. mar. 2011
af
af
Vibeke Axelsen
d. 30. mar. 2011
Bogen kan læses af og henvender sig til begynderlæsere. Den kan også bruges til højtlæsning - også til yngre børn end skolebørn - med efterfølgende samtale om temaet.
Lea er alene hjemme en aften. Hun er tit helt alene, og det bryder hun sig meget lidt om. Hun tænker intenst på, at hun ønsker sig en ven, og da hun er på vej op ad trappen for at gå i den beskyttende seng, hører hun en lyd under trappen. Samtidig får hun øje på et lys. Hun opsøger lyd og lys og får kontakt med en lille, smilende engel. Straks forsvinder hendes angst. Da mor mosler ind ad døren, forsvinder englen, men den er nu med i Leas liv fremover, når hun er bange. Sproget et yderst enkelt. Sætningerne er ultrakorte. Der er kun en sætning på hver linje. Illustrationerne er helsides malerier, som meget præcist og indfølende underbygger helt-alene-mørke-men-jeg-har-fundet-et-lys-følelsen.
Temaet om at være alene hjemme og bange findes bl.a. også i billedbogen Bange, nej da af Michel Piquemal.
Der vil være mange, der kan nikke genkendende til den angst, som Lea oplever. Måske vil der også være nogle iblandt, der vil komme i tanker om noget, de har oplevet; noget, der ikke kan forklares rationelt, og som de - som Lea i bogen - derfor dropper at fortælle de voksne, for som Lea tænker: "Mor tror ikke på engle". Det kan der komme mangen en god samtale ud af.
