Bøger / faglitteratur til børn / biografier

En ensom fugl : H.C. Andersens livs historie fortalt for børn


Beskrivelse


I tekst og billeder skildres H.C. Andersens (1805-1875) eventyrlige liv og udvikling fra fattig dreng i Odense til verdensberømt eventyrdigter suppleret med omtale af nogle af de kendte eventyr.

Anmeldelser (8)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. mar. 2000

af

af

Jesper Holtoug (skole)

d. 17. mar. 2000

En ensom fugl er en formidabel billedkrønike om H.C. Andersens begivenhedsrige liv. I et ganske enkelt og aldeles usentimentalt sprog fortælles om den ensomme og ofte ulykkelige drengs drømme og kampe om at blive anerkendt. Vel er den store nationaldigters liv vel kendt af de fleste i hovedtræk, men denne udgave er fortalt med en særegen melankolsk undertone, der giver en ganske særlig tilgang til hans forfatterskab. Man får en ganske klar fornemmelse af, hvordan en så ensom og ofte ulykkelig person har kunne skrive så smukt, så fabulerende og så træfsikkert. Villy Sørensens enkle og klare sprog arbejder fornemt sammen med den store tegner Robert Ingpens mesterlige, drømmeagtige illustrationer. Teksten afløses af store, frodige billeder af udvalgte eventyr, der alle forbindes med Andersens person og hans liv. Sammen med en ganske kort, meget præcis gengivelse af eventyrets essens laver billedet en sammensmeltning af eventyrets drømmeverden og virkelighedens aktører. Andersens melankolske natur, hans ulykkelige kærlighed, hans komplekser, hans barske opvækst – alt sammen stilles overfor og sammen med de smukkeste og frodigste eventyr. Dette er en stor bog om vores store digter – en bog, som i den grad bør kunne samle alle aldersgrupper om en god historie – i hvert fald de, der har rundet de 5 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 17. mar. 2000

af

af

Vibeke Munch Kofoed

d. 17. mar. 2000

Forlaget fejrer H.C. Andersens 195-årsdag med en på alle måder fin og kunstnerisk helstøbt bog i smukt udstyr. Med Villy Sørensen som kompetent og levende formidler skildres den berømte digters eventyrlige skæbne med fin balance mellem det nøgterne og den mere kærlige indlevelse. Den letløbende tekst er formet som én sammenhængende historie med naturlige ophold suppleret af Ingpens smukke illustrationer i glødende farver samt enkelte klip og tegninger af HCA. Ind imellem er der flettet omtale af hans mest berømte eventyr illustreret over hele opslaget med stemningsmættede, kollageagtige billeder. Ingpen kendes fra flere fremragende billedværker senest om Marco Polo og James Cook (2000). Han har endvidere i 1986 modtaget H. C. Andersen medaljen, og er således på alle måder den rette fortolker af Andersens liv og eventyr. Illustrationerne til HCAs livs historie er holdt i en mere naturalistisk stil med fine, markante portrætter af Andersen selv og de mest betydningsfulde mennesker og miljøer i hans liv. Kan læses som en spændende, eventyrlig livsskildring af alle interesserede og opgaveskrivende børn fra ca. 10 år og opefter. Fin som højtlæsningsbog fra ca. 6 år.


Politiken

d. 1. apr. 2000

af

af

Søren Vinterberg

d. 1. apr. 2000


Weekendavisen

d. 31. mar. 2000

af

af

Johan de Mylius

d. 31. mar. 2000


Berlingske tidende

d. 2. apr. 2000

af

af

Kathrine Lilleør

d. 2. apr. 2000


Kristeligt dagblad

d. 17. apr. 2000

af

af

Birgitte Larsen

d. 17. apr. 2000