I den lange række af genoptryk af Lars Nielsens bøger fra landet er turen nu kommet til herregården. Tiden er 1800, stedet Vestjylland, altså i studedrifternes og stavnsbåndsløsningens tid.Ikke alle fæstere har brugt deres ret til at købe egne gårde, hvad der giver anledning til ubehagelige bemærkninger om disse fattige »luddovne« folk. Godsets ældste søn tæver løs på dem underhov-arbejdet, og da de på mindre ærefuld vis rømmer ud af sognet, trækker alle vejret lettet og godheden breder sig. En bondedatter blir tilmed frue på godset. Med »herregårdsmiljøet« er det iøvrigt så som så - personerne er alle jævne danske bønder - den fine godsejerdatter og bondepigen reagerer ens, omend blodfattigt, på livets træskhed: den mindste uvenlige bemærkning, og de blir»meget syge«. Hvem af personerne, der er flygtningen er lidt uklart, der er i alt tre, der flygter rundt. Uendeligt langtrukken og uspændende intrige på et dårligt staccato-dansk, som dog nok erlettere at læse end f.ex. MortenKorchs knudrede sætninger. Men Korchs bøger har en hel del mere handling, end der er her.