Bøger / skønlitteratur til børn / sjove bøger

En kedelig historie om en kat, der aldrig oplevede noget


Beskrivelse


Billedbog om en kat, der oplever de mest utrolige ting, uden selv at opdage det. Den keder sig og savner spænding, men så falder den i søvn og drømmer...

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. okt. 1998

af

af

Vibeke Munch Kofoed

d. 29. okt. 1998

En alt andet end kedelig billedbog af forfatteren og tegnefilmmageren, der her har lavet en bog, som grafisk og indholdsmæssigt hænger meget flot sammen. Selve historien er en underfundig, bevidst underdrevet beretning om en kat, der oplever de mest utrolige ting, uden nogen sinde selv at opdage det. Katten keder sig og er på jagt efter spænding i tilværelsen. Men trods den ene dramatiske episode efter den anden med brand, røveri etc., oplever den først spænding, da den falder i søvn og drømmer! Det morsomme ligger i kontrasten, mellem det den livstrætte kat fortæller, og det billederne viser. Det skaber en dynamik og humor, som nok skal appellere til både børn og voksne. Billedsiden er spændende, tegnet i en sjov, gammeldags streg og farvelægning, lidt som Ungermanns klassiske ill. til Palle alene i verden. Billederne er stilistisk enkle og alligevel fulde af dramatik og humor med fint afstemte akvarelfarver. Typografien er formet grafisk, så den passer til billederne. En helstøbt billedbog med et ualmindelig flot, kontrastfyldt samspil mellem tekst og billederne, som giver læserne en ganske særlig oplevelse. Til sjov, underholdning og eftertanke fra ca. 4 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 29. okt. 1998

af

af

Ole Frøslev Christensen (skole)

d. 29. okt. 1998

Den velkendte og alsidige illustrator har lavet en morsom billedbog for indskolingsbørnene om en uforstyrrelig flegmatisk kats kedelige tilværelse. Det morsomme består selvfølgelig i alle de sindsoprivende begivenheder, som ikke mindst illustrationerne anskueliggør, men som katten altså finder særdeles kedsommelige. Kan handlingen kaldes tynd og det sproglige udtryk lidt tamt, så er helhedsindtrykket med den flotte håndskrevne tekst og de herligt groteske illustrationer i en enkel og naiv stil ubetalelig. Arven fra Ungermann forvaltes fint i Tønnes Nielsens helt personlige stil med stor sikkerhed både i streg og kolorit. Hvert opslag har sin helt specielle atmosfære, og som vi følger den oplevelseshungrende og lettere kyniske kat, når den såmænd frem til en ganske menneskelig erkendelse: Det mest spændende er at ligge i sin seng og drømme.


Jyllands-posten

d. 26. dec. 1998

af

af

Marianne Gade

d. 26. dec. 1998