Bøger / skønlitteratur

En knæler gik at jage


Beskrivelse


Tegneserie. Mareridtsdetektiven Dylan Dog på jagt efter sindssyge seriemordere, zombier med hang til menneskekød, blodtørstige vampyrer, varulve eller andre livsfarlige opgaver.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Steffen Kronborg

2007

Med sin blanding af gys, horror og spænding henvender Dylan Dog sig til det samme publikum af unge og voksne, som holder af King og Koontz.

Siden starten i 1986 har Dylan Dog-serien været lidt af en institution i sit hjemland, Italien, hvor man hver måned har kunnet læse en ny 100-siders fortælling i pocketbogsformat om mareridtsdetektiven Dylan Dog med forkærlighed for okkulte mysterier. Dylan Dogs første eventyr i dansk oversættelse rummer dog ingen overnaturlige indslag, men til gengæld en livsfarlig udfordring for detektiven i form af den kvindelige seriemorder Knæleren, som myrder de mænd, hun går i seng med. Det er således ikke uden risiko for Dylan Dog selv, da han forelsker sig i en af de hovedmistænkte i sagen.

De enkelte bind i Dylan Dog-serien har forskellige tegnere og forfattere, hvilket giver serien et noget svingende stilmæssigt udtryk. Fælles for de generelt udmærkede italienske tegnere på serien er imidlertid, at de på linje med kolleger som Giardino og Saudelli via en realistisk tegnet billedside i sort-hvid er med til at sikre, at hvert bind i serien præsenterer en tempofyldt beretning på en slagkraftig facon. Det er planen at udsende et nyt bind i serien hver måned.

En knæler gik at jage rummer en effektivt fortalt intrige med en knaldperle af en overraskelse til slut. Hurtigt læst og hurtigt glemt - men læserne er godt underholdt undervejs.


Strip!

Nr. 39 (2007)

af

af

Benni Bødker

Nr. 39 (2007)