Bøger / skønlitteratur til børn / rim

En lille bog om store ting


Beskrivelse


Pegebog med papsider, der med små, rimede fortællinger og med udgangspunkt i kristendommens værdier, formidler temaer som godt og ondt, sorg og glæde.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. juni 2019

af

af

Merete Trap

d. 14. juni 2019

Selv om man er lille, kan man godt snakke om store ting. Ting som fx kærlighed og omsorg. Netop det, lægger denne fine, lille billedbog for de ca. 1-3-årige op til, med udgangspunkt i nogle af kristendommens grundværdier.

Bogens 5 fortællinger er på rimede vers og har overskrifterne "Marias barn", "Det lille skib", "Godt og ondt", "Sorg og glæde" og "En lille bøn". Forsiden prydes af et skib på bølger, samt favnende hænder der holder et lille barn. Bogen er med papsider, er illustreret af Josephine Kyhn og er en del af serien "Nyskrevne bibelhistorier".

Denne lille billedbog egner sig godt til dialog mellem forældre og det lille barn. Bogens budskaber er almenmenneskelige, såsom at trøste en ven der har slået sig og at en voksen passer på de små. De fleste af versene vil også kunne læses uden at fokusere på den kristne vinkel. De fine, farverige illustrationer signalerer varme og venlighed. Bogens papsider er holdbare og velegnede til målgruppen, og vil egne sig godt til læsning i en kristen børnefamilie.

Kan bedst sammenlignes med PegebibelenSigurd fortæller bibelhistorier, som også er med kraftige, kvadratiske sider. For de ældre kan anbefales Sigurd fortæller bibelhistorierKan bedst sammenlignes med Pegebibelen, som også er med kraftige, kvadratiske sider. For de ældre kan anbefales .