Bøger / skønlitteratur / roman

En lystfiskerhistorie


Beskrivelse


En lystfiskerkone fortæller en vanvittig historie til en kvinde ved navn Vibse. Historien begynder med rygter om et søuhyre i Skanderborg Sø og fører til forsikringssvindel, kidnapning og forviklinger.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. juli 2019

af

af

Inger Nygaard Kaad

d. 9. juli 2019

En lystfisker og hans kone bor tæt på Skanderborg Sø. De møder en særling, der fortæller at søen er tømt for fisk pga. et søuhyre, men det viser sig, at historien om søuhyret dækker over en skør forsikringssvindelsag med masser af bump på vejen. For voksne med interesse for humoristisk litteratur.

Er der et søuhyre i Skanderborg Sø? Bogens jeg-fortæller fortæller en vild og syret historie til et du, som kaldes Vibse. Jeg-fortælleren er gift med en lystfisker, og da han ikke fanger noget, lytter han og konen til en historie om, at søen huser et søuhyre. Da den særling, der fortalte historien forsvinder, OG man finder et menneskeben i søen, øges interessen for, hvad der egentligt foregår i Skanderborg Sø. Jeg-fortælleren er meget velorienteret og indvier Vibse i en vild historie, der involverer forsikringssvindel, kidnapning og en venneflok, der uforvarende kommer på dybt vand.

Bogen er svingende i sin kvalitet. Når historien tager fart, er den underholdende og skæg og meget fantasifuld, men laget med jeg-fortælleren, der taler direkte til Vibse og tilbyder hende noget at spise og drikke er ikke velfungerende.

De skæve eksistenser og skøre historier blomstrer hos Jens Blendstrup i fx Gud taler udLuskefisefortællinger og LuskefisefortællingerDe skæve eksistenser og skøre historier blomstrer hos Jens Blendstrup i fx Gud taler ud og .