Stor litteratur er det ikke, men fortællingen om barnesoldaten Kaninda, der mod sin vilje havner hos en dybt religiøs nødhjælpsfamilie i London, er effektivt fortalt og behandler vedkommende emner som: had, tilgivelse, oprør, religion, seksualitet og mest af alt - vold. I fortællingen krydsklippes der mellem barnesoldaten, der har oplevet hele sin familie blive massakreret og Londonpigen, der er i klemme mellem sin dominerende, religiøse mor og én af gadens bander. Hun er tøvende i sit oprør og i vildrede med sin spirende seksualitet, men i mødet mellem pigen og barnesoldaten lærer de to at se dybere ind i sig selv. Selvom vi har at gøre med en regulær spændingsroman med forholdsvis klichétegnede personer, er det også en stærkt moralsk fortælling, som uden sentimentalitet viser meningsløsheden i voldens spiraler. Selvom der er rigeligt med forklaringer på voldens årsager understreges det igen og igen, at volden og hadet er altædende og udsigtsløst. Romanen særdeles velegnet som diskussionsoplæg i skolens ældste klasser, og der er næppe nogen tvivl om, at romanen vil fænge blandt de 13-16 årige.