Bøger / skønlitteratur til børn

En shaman i Tokyo


Beskrivelse


Tegneserie. Yoh er en shaman og besidder evnen til at skabe forbindelse mellem de levendes og de dødes verden. Yohs mål er at blive "Shaman King". Men vejen til målet er lang og stenet.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. nov. 2005

af

af

Steffen Kronborg

d. 10. nov. 2005

Historiens fortæller Manta og dens hovedperson Yoh Asakura går i 7. klasse på Shinra-skolen i Tokyo. Men Asakura er ingen helt almindelig elev. Han er en shaman, som forbinder de levendes verden med de dødes og er af samme grund konstant omgivet af ånder, der hjælper ham, såvel med lektierne som med slagsmålene. Asakuras foretrukne ånd er samuraien Amidamaru, som han får god brug for, da han møder den onde shaman Len og hans kinesiske krigerånd, Bason. Om hjælpen er tilstrækkelig til at opfylde Asakuras drøm om at blive den bedste shaman nogensinde, Shaman King, må de kommende titler i den 19 bind lange serie vise. Trods et lidt anderledes oplæg byder Shaman King først og fremmest på gennemspilninger af det klassiske manga-tema: den heroiske samurai over for en tilsyneladende uovervindelig modstander. Samuraierne er de japanske superhelte og fungerer ligesom de amerikanske superhelte som identifikationsfigurer for de store børn, der kan udleve deres drømme om kraft og magt gennem heltenes meritter. At billedsiden i Shaman King kun adskiller sig marginalt fra billedsiden i talrige andre manga, vil nok kun blive opfattet som en fordel af målgruppen, som kan se frem til at møde seriens figurer i en række tv-film i løbet af vinteren.



Informationer og udgaver