Film / nonfiktion / kunst og kunstnere

En skaber skal skabe! : kunstneren Caroline Ebbesen


Beskrivelse


Portræt af Caroline Ebbesen (1852-1936)som kunstner og som psykiatrisk patient beskrevet ud fra de koloristiske broderier, papirmosaikker, kalligrafi og meget andet hun lavede igennem de knapt 50 år hun var indlagt på sindsygehuset Sct. Hans Hospital.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. okt. 2010

af

af

Frans Rasmussen

d. 20. okt. 2010

Skal man være sindssyg for at være kunstner? Denne fine film om Sct. Hans-patienten Caroline Ebbesen sætter perspektiv både på psykiatriens historie og på kunsten. Fra 15 år.

Overlæge Karin Garde, der er leder af Sct. Hans hospitals museum i Roskilde fortæller ud fra det sparsomme kildemateriale om patienten Caroline Ebbesen, der var indlagt i næsten 50 år til sin død som 83-årig i 1936. Hun voksede op i en guldsmedefamilie som nummer 2 ud af 4 børn. Som den lille blev hun forkælet som barn. Da hun blev indlagt som 35-årig var hun urolig, men beroligede sig med sin kunst, broderier, papirmosaikker, kalligrafi og meget andet. Skizofreniens måde at sanse virkeligheden på udtrykkes i hendes ekspressionistiske billedværker.

Instruktøren Stine Korst er kendt for en række fine, indsigtsfulde dokumentarfilm om socialpædagogiske emner, fx Handicapbilleder og flere film om samlivsproblemer. I disse lader hun de medvirkende tale for sig selv, og denne portrætfilm har samme respektfulde indgangsvinkel til sin hovedperson.

Filmen giver et dybt fascinerende portræt af Caroline som kunstner og som psykiatrisk patient. Samtidig fortæller den et stykke psykiatrihistorie, et positivt modbillede til de gængse, historiske og ofte mere skræmmende. Forskelligheder blev accepteret, og Caroline fik ro til sin beskæftigelse. Det var en del af behandlingen dengang, at hvis patienterne kunne koncentrere sig om noget, så var det fint. Det er samtidig en film, der giver perspektiv på nutidens psykiatri.


Psykiatri-information

Årg. 18, nr. 1 (2011)

af

af

Jes Gerlach

Årg. 18, nr. 1 (2011)