En skærsommerdag

Poetisk, varm og øm roman fra en børnehave i København. Den emmer af sommerstemning og kærlighed til børnene, til kastanjetræet og Helenaroserne samtidig med, at to unge ansatte forelsker sig i hinanden ved første blik. For alle, der holder af litteratur med smukt sprog og kærlighed.

I Anna Wulffs børnehave ved Christianshavns Vold er børn og voksne i fuld gang med at planlægge den traditionelle sommerfest på årets længste og lyseste dag. Det emmer af forsommer, solflimmer i kastanjetræet og knaser af sand fra bukseopslag og børnetæer. Jeg-fortælleren er en ung pædagog, og en dag ser hun en ung mand med en guitar midt i solflimmeret. Han er netop blevet ansat som medhjælper for sommeren. Det er kærlighed ved første blik, og de to unge kredser generte og bjergtagne om hinanden, mens sol og sommervarme intensiveres.

Det er en øm, varm og sansefyldt roman i et poetisk sprog. Den emmer ikke blot af kærlighed til børnene, træerne, roserne og den navnløse unge mand - den lyser også af kærlighed til sproget selv, der leger flimrende ned over siderne som solglimt i en sandkasse, hvor børnene har "tankerne fulde af vind og lommerne fulde af sand". Det er så fint.

Romanen kan læses på linje med forfatterens andre bøger. Jeg faldt på den på samme måde som for Mette Sø Fordi at - bl.a. på grund af det smukke sprog og den varme, som jeg synes, at begge bøger indeholder.

Læs hele vurderingen