Bøger / skønlitteratur / noveller

En skuffe fuld


Beskrivelse


En samling af 12 noveller, umiddelbart forskellige, men med håb som et overordnet tema.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. dec. 2017

af

af

Merete Trap

d. 1. dec. 2017

Håb kommer i mange afskygninger, og selv i den mørkeste time, kan et tilfældigt møde med et andet menneske bringe håb. Mads-Peder Winther Søby har haft skuffen fuld af noveller, hvoraf en del nu udgives i denne lille novellesamling. Læserne skal nok findes blandt de ældre.

12 noveller med titler som "Kærligheden kan komme hvad dag det skal være", "De værste sår er de, der ikke bløder" og "I læ af tilværelsen". Tematisk drejer novellerne sig om mange forskellige former for håb. Forrest i bogen er der et kort forord af forfatteren, Mads-Peder Winther Søby, som senest har udgivet Helt ude i Hampen - fodbold og Old Boys.

En samling af korte noveller, som umiddelbart ikke har noget til fælles, hverken i genre eller tid, men ved nærmere eftersyn omhandler de alle noget med håb. Sproget er udmærket, selv om formuleringerne kan være lidt altmodisch og klichéprægede. De korte fortællinger spænder vidt fra lidt mørke betragtninger om det at være menneske, til dystopiske fremtidsscenarier. Positivt kan fremhæves novellen "Brev fra en gen-ganger" der er ret interessant med dens fine refleksioner om genmanipulation. Overordnet set fungerer samlingen dog ikke helt godt.

Kan fx sammenlignes med novellesamlingen Skuespilleren og andre fortællinger, som også er for det lidt ældre publikum og som omhandler forskellige skæve eksistenser.