Bøger / skønlitteratur til børn / roman

En sten i hånden


Beskrivelse


Den 11-årige palæstinensiske pige Malaak fortæller om sin familie og byen Gaza i 1988, hvor intifadaen vokser. Hendes far forsvinder, og hendes 12-årige bror Hamid begynder at kaste sten mod israelerne.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. nov. 2003

af

af

Inger Søndergaard

d. 7. nov. 2003

Storkonflikten i Mellemøsten er aktuelt stof, med stenkast, terror og selvmordsbomber. For børn og unge er her en sørgelig og bevægende historie, der kan sætte de aktuelle begivenheder i Israel i relief. Forfatterens første bog på dansk er en fiktiv historisk beretning om, hvordan det er at vokse op i en verden, hvor vold er en naturlig del af hverdagen. Historien bliver fortalt af den 11-årige palæstinensiske pige Malaak, og beskriver hendes liv i byen Gaza under den første opstand mod Israel i 1988, og hvordan intifadaen udvikledes og påvirkede familierne. Malaaks far forsvinder og formodes dræbt af en bombe på vej til Israel. Malaaks 1 år ældre bror og hans kammerater hvirvles ind i konfliktens alvor, hvor det ikke er alle, der overlever. Den er skrevet i et let og poetisk symbolrigt sprog. Den kan læses af børn fra 11 år, og svære begreber forklares i en lille ordliste bag i bogen. Det er en barsk historie om de følelsesmæssige (bag)sider af krig og vold. Et foto af gadekrig i Gaza på forsiden appellerer til målgruppen, som er børn og unge fra 5. klasse, der interesserer sig for eller arbejder med børn og krig.



Informationer og udgaver