Bøger / skønlitteratur / roman

En stille ild


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Krimi. Bernie Gunther, før krigen kriminalinspektør i Berlin og nu en lidt blakket privatdetektiv, havner i 1950'ernes Argentina, hvortil tusindvis af naziforbrydere er flygtet. Her hjælper han det lokale politi med en mordsag, som stærkt minder om et uopklaret drab fra tiden hjemme i Weimarrepublikken.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. mar. 2009

af

af

Helle Winther Olsen

d. 12. mar. 2009

Hold op for en fantastisk spændingsbog i Berlin noir serien. Med sit plot, sprog, bagvedliggende research og detaljerigdom i miljøbeskrivelsen har den bud til enhver spændingslæser.

Det er lykkedes den tidligere krimikommissær fra Berlin Bernie Gunther at overleve naziperioden som falleret privatdetektiv indenfor SS korpset, og i 1950 kommer han på en opgave forklædt som nazist i Argentina, der vrimler med brutale naziforbrydere. Men tag ikke fejl: Bernie er stadig den krasse, kyniske antinazist med hjertet og fornuften på rette sted, og han bliver i Buenos Aires sat på en opgave som har forbindelse til et par ekstremt brutale kvindemord, der fandt sted i Berlin i 1932. Der krydsklippes meget overbevisende mellem 1932 og bogens nutid, hvor både historiske personer og politiske hændelser inddrages mesterligt. Man lærer rent faktisk noget samtidig med den, ja, morbide underholdning, hvor både Josef Mengele og Adolf Eichmann er med på den dystre sidelinje. Flot og medrivende sprog.

Det er 5. bind i Berlin noir serien, men man behøver ikke have læst de foregående for at blive grebet (Martsvioler, Den blege forbryder, Et tysk rekviem, Det ene fra det andet).

Hvis du ikke har læst om Bernie Gunther før, så er det på tide at læse dette hovedværk indenfor spændingslitteraturen. Det er en fremragende skildring af nazismen og dens frygtindgydende skygger både før og efter krigen, og krydsklipningen mellem Berlin 1932 og Buenos Aires 1950 er særdeles virkningsfuld.


Jyllands-posten

d. 25. mar. 2009

af

af

Lars Ole Sauerberg

d. 25. mar. 2009


Weekendavisen

d. 8. apr. 2009

af

af

Katinka Bruhn

d. 8. apr. 2009