Digtlæsere anbefales denne blå klagesang, som viser krigen fra enkens perspektiv.
Død og krig er velkendte litterære temaer. I denne digtsamling anskues krigen fra den sørgende enkes perspektiv. Hun står alene tilbage efter manden, der var pilot, har mistet livet i en ikke nærmere betegnet krig: "Det var ad endeløse sorgveje / at jeg kom frem til din død / til januars sirener i frost". I digtet "Enkesyner" understreges det, hvordan enken kæmper med at skabe mening, men at sorgen drager hende ind i en psykotisk verden af illusoriske syner: "Mine skridt, der ikke forstår / indtegner en egen betydning / i byens usete liv / danner usynlige / mønstre, der lukker mig ude fra det kendte (...)" Bogens omslag er et maleri af Anette Harboe Flensburg, som forestiller et tomt rum med store, blå vinduer, der vender ud mod et snedækket landskab, som farves blå af vinduesglasset.
En usædvanlig dunkel og komplex digtsamling med et væld af symboler og metaforer. De mange konventionelle symboler samt koblingen mellem enkens private sorg og krigens store fortælling kan opleves som upersonlig.
Der synes at være et sprogligt slægtskab ml. Rosenlund og Pia Tafdrup. Krig behandles tematisk af digtere som bl.a. Lone Aburas, der i Den sorte bog (B-sider) ligeledes beretter om en krig fra et andethånds perspektiv, hos Aburas datterens. Aburas digte lykkes dog med at koble jegets og "den andens" perspektiv sammen til et vedkommende narrativ.