Bøger / faglitteratur / interviews

Engle i Danmark : 14 samtaler om engle og andre beslægtede emner


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. okt. 2001

af

af

Ellen Lind Jensen

d. 18. okt. 2001

I 2000 udgav Nils Thorsen sin Engle & dæmoner, hvor han havde samtaler med 11 kendte danskere om de nævnte fænomener, navnlig dæmonerne - de indre. Valentine Laage har også opsøgt en række mennesker i Danmark og interviewet dem om engle. Men det er rigtige engle, altså budbringere mellem mennesker og Gud. Interviewpersonerne er både kendte og ukendte, som alle har et forhold til englene og demonstrerer stor viden på feltet, for i englenes verden er der tale om komplicerede hierarkier og faggrænser. V.L. opfatter sig selv som opdagelsesrejsende, og bogen er et resultat af hendes engleodyssé, hvor hun er begyndt ét sted og ført videre rundt i landet drevet af nysgerrighed. Nogen konklusion kommer der ikke, og jeg vil også afstå herfra. I det afsluttende interview - med en ærke-dansk shaman - kommer det frem, at et formål med bogen er, at inspirere mennesker til at se mulighederne og tilgangen til den åndelige verden, samt at få englene ud af kirkerne, bøgerne og teorierne og ind i vore hjerter. Engagementet hos både interviewer og "ofre" er til at få øje på. Der er repræsentanter for flere religioner, kunstnere, healere, en engleforening m.v. En fascinerende bog for folk, der er tiltrukket af den åndelige dimension.