Romanen er ambitiøst anlagt, men kan læses bredt. Velegnet til læsekredse, da der er mange vinkler at anskue den fra.
Carsten Müller Nielsen kommer nu med en roman. Den består af 65 korte tekster, der sammen skaber et tidsbillede af en nordsjællandsk landsby fra ca. 1920 til efter 2000. De korte tekster er skrevet i et lakonisk sprog, der baserer sig på facts. I teksterne kan man læse om en række familiers glæder, sorger og katastrofer. Titlen refererer til det syn, en moder ser ved den brand, der koster hendes tre børn livet, mens hendes mand kæmper med ilden for at komme børnene til hjælp. Der fortælles om tildragelser, der kommer til at præge de enkelte personers skæbner: utroskab, incest, forelskelser, drilleri, sammenhold, nabostrid osv. Ofte ligger dramaet ufortalt mellem linjerne. Teksterne ligger ikke i kronologisk rækkefølge; men sammen kommer familiernes og de enkelte personers historie til at tegne billedet af en bys udvikling eller afvikling fra autonomt samfund med landbrug, håndværk og butikker over parcelhus-by til et samfund, der stort set er uden arbejdspladser ved årtusindskiftet. Bagerst en uundværlig "Liste over bogens vigtigste personer", hvor 22 familiers medlemmers indbyrdes forhold er oplistet.
Princippet at fortælle en bys/bydels historie gennem dens skæbner kendes også fra Peer Hultbergs Byen og verden, 1992, og Simon Fruelunds Borgerligt tusmørke, 2006.
Bogen fænger. Skønt der ikke er et gennemgående plot, er her tale om en stor fortælling.