"Den bevidste lo-fi-produktion byder på let susen og skramlen hist og her, men det er virkemidler, der blot er med til at forstærke værkets vemodige, nostalgiske sider. Instrumenteringen er oplagt spartansk med visse spjæt hér og dér, og Boman dyrker oftest en ganske vist stemningsmættet minimalisme, der emmer af både håb, længsel og forsigtig optimisme. Finest er de hjerteskærende What, Lead Me og især Over, der rummer en sjælden fremdrift, og som lover særdeles godt for et eventuelt kommende album".