"Maggie Rogers' musikalitet slår gnister, og 'Heard It In A Past Life' besidder en særlig musikalsk ro og afklaret eftertænksomhed, der gør debutalbummet til en virkelig smuk, følsom oplevelse ... Udover hendes stærke, Florence Welsh-lignende vokal, er Maggie Rogers' største styrke hendes evne til at flette melodier, instrumentale figurer og imponerende korarrangementer sammen i flotte, poppede lydlandskaber. Rogers bruger ikke bare kor som en vellydende finish på sine produktioner - hendes korarrangementer har bærende roller på lige fod med de resterende instrumenter".