"Den har kun en fejl, den er for kort", lød det fra den 12-årige, da hun havde slugt denne nye bog i Forglemmigej-serien. Og hun har ret. Knapt er man kommet til at kende hovedpersonen Ingalill, før bogen er slut. Ingalill skriver dagbog gennem det meste af sjette skoleår, og hendes liv er ganske almindeligt og udramatisk. Hun fortæller om hverdagen i en tryg kernefamilie, livet i skolen, hvor hun klarer sig udmærket og ligger i midten af hierarkiet og oplevelser med veninderne. Dagbogen giver et troværdigt og solidarisk portræt af en fornuftig pige midt mellem barn og voksen med de tanker, man tumler med i den alder om moral, venner og social adfærd. Bør man være vegetar, eller ofre sine julegaver til fordel for gadebørn, og skal man få en abort, hvis fostret er handicappet? Hendes tanker er ofte affødt af ydre begivenheder, og i korte kapitler diskuterer hun rigtigt og forkert med sig selv. Da året er omme, er det blevet en vane at holde styr på tankerne, og hun er selv nået et stykke i sin modningsproces. Bogen minder meget om de mange andre dagbogsromaner, som efterhånden findes, men genren har også en stor fanskare blandt piger fra 10 år. Forfatteren er ny i Danmark, og forsiden er ligeså delikat og piget som de øvrige bind i serien.