Erindringer fra en anden verden

I 1987 udgav P. J. Riis bogen om udgravningerne i Syrien i 1930’erne, Hama. Nu har han skrevet sine erindringer om et langt liv i arkæologiens tjeneste. Han er født i 1910, og hans tilbageblik må siges at være et kig tilbage på en svunden periode. En skildring af slægtens historie, en beretning om en uddannelse og et livskald med de store udgravninger i Mellemøsten som et af højdepunkterne. Tiden på Nationalmuseet skildres også udførligt, og i denne lilleverden møder vi mange af de kendte mennesker inden for videnskab og litteratur, som Riis beretter om med en ømhed og reverens, som det lange tilbageblik naturligt giver. Riis er ikke den slebne skribent, der er noget altmodisch over fremstillingen, men spændende læsning er det, og mange oplysninger, anekdoter og gode historier kommer der ud af det. Man får indsigt i hvordan universitetslivet formede sig i første halvdel af det 20. århundrede, og hvor meget anderledes det er i dag. De gamle dage set fra nutiden med en gammel mands briller, uden at Jeronimus stikker sit grimme fjæs frem, for Riis husker selvfølgelig de gamle med veneration, men ved også at hver generation har sine egne skikke og at alting forandrer sig.

Læs hele vurderingen