Griberen i rugen, Den kroniske uskyld og fx Rend mig i traditionerne, angiver på bedste vis, hvad denne veloplagte, ironiske og meget morsomme roman drejer sig om. Et opgør med de tåbelige forældre og det åndssvage samfund, med pigerne og sex, og ikke mindst med sit eget jeg, der nok kan formulere dræbende iagttagelser, men også har et kæmpe mindreværd at kæmpe med. Monroe Anderson er 18 år og jeg-fortælleren i historien om søsteren Annika, som han finder drivende i poolen, redder op, men hun ender i koma og forbliver i koma. Familie og venner støtter hende, men da tilsyneladende mirakler begynder at forekomme omkring hende, bliver hun en kultfigur, og ikke mindst kirken sætter alle sejl til. Her får Strause, med Monroe som talerør, rig lejlighed til at udstille kirken i al dens forlorenhed, og tv-værter og avisfolk slipper heller ikke for godt gennem vridemaskinen. Oplagt ironi og sarkasme, men også en afdækning af den rige Anderson-families opløsning, med den stive sagfører-fader, den forvirrede moder og den fordrukne og sadistiske storebroder, og så den tænksomme og rapkæftede Monroe i centrum. Skrevet, så dampen holdes oppe gennem alle 370 sider, uden det bliver trættende, tværtimod morer man sig, og det på trods af at vi her har med en ung kvinde at gøre, som ligger i koma. Stor fortællekunst, for alle der holder af humor, sarkasme og ironi.