Den tyske filosof P. Sloterdijk (Kritik af den kyniske fornuft (1989) giver her ».. i embryonal form en ny version af den kritiske teori., som en kritik af den fremskridtsproces af vestligt tilsnit, som er iscenesat af det moderne samfund«. Overfor dette 'fremskridt' eller denne 'bevægelse' henleder S. opmærksomheden på bl.a. asiatiske normer og mønstre. Det må ikke give anledning til forestillinger om, at forf. tilbyder letkøbte løsninger med et skær af østerlandsk mystik. Det er ikke tilfældet, idet disse essayagtige betragtninger såvel sprogligt som begrebsmæssigt befinder sig på et meget højt abstraktionsniveau. Eurotaoisme som begreb er heller ikke holistisk fast-food, men en kritisk iagttagers analyse af den allestedsnærværende katastrofedrift. Den drift eller 'bevægelse', jfr. ovenstående, som begrebet tao: ligevægten el. fuldkommenheden kunne afhjælpe, og som her søges indplaceret i et anderledes begrebsapparat. Et begrebsapparat, hvori en andet af nutidens trends,postmodernismen, tillige analyseres. Et ikke nemt fremkommeligt erkendelsesteoretisk værk, i sit tilsnit vel nærmest elitært. Fordybelse fordres derfor og i overensstemmelse hermed primært med appel til den befarne læser indenfor emnekredsen.