En pludselig og uventet hændelse kan af og til sætte et mangeårigt godt forhold over styr. Sådan var det i McEwans storartede Sorte hunde (1993), og sådan er det i Evig kærlighed. Joe Rose, lykkeligt gift med Clarissa, møder Jed Perry, da de begge er impliceret i en tragisk ulykke med en luftballon. Jed erklærer Joe sin kærlighed, uden at Joe lægger noget i det. Men da det bliver magtpåliggende for den religiøse Jed at overbevise Joe om, at de elsker hinanden, begynder tingene at spidse til. Jed ringer 30 gange om dagen, han sender breve, og han venter i timevis udenfor Joes lejlighed, men politiet vil ikke tage sig af sagen. Clarissa - og læseren - bliver mere og mere i tvivl om, hvorvidt Jed overhovedet eksisterer andre steder end i Joes fantasi. Han er imidlertid i allerhøjeste grad levende, og til sidst bliver hans besættelse og tilbedelse livstruende for både Joe og Clarissa. Joe tager sagen i egne hænder i en voldelig afslutning, men hans forhold til Clarissa har lidt for store skår til, at det kan repareres. Jed lider af en psykopatologisk lidelse, en sjælden skizofren psykose, der kaldes de Clerambaults syndrom. Men det ved læseren først langt henne i bogen. McEwan er en mester i psykologisk suspense-opbygning. Det demonstrerer han til fulde i denne storartede litterære psykologisk gyser, der cementerer han position som en af de betydeligste nulevende britiske forfattere.