"På »Damage«, som er et af pladens højdepunkter, møder et indeklemt maskinelt beat et vibrerende farligt hook, der lyder, som om det maser sig igennem en alt for trang højtaler. Her som på resten af pladen ligger den kompositoriske kerne i forholdet mellem lyden og det rum, den præsenteres i. På »Danger« er rummet småt og krævende, på »Time Away« er det stort og kosmisk. Vores blik på kosmos afhænger af teknologien, som igen er flettet ind i menneskets politiske historie".