Bøger / faglitteratur / kogebøger

Familien bli'r hvad den spiser


Beskrivelse


Kogebog for familier der vil være sunde, med informationer om vitaminer, mineraler, sukker, fedt mv. Opskrifter, på alle typer af måltider, der henvender sig til aldersgruppen 2-18 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. maj 2009

af

af

Camilla Sejerøe

d. 4. maj 2009

Her er familiebogen til alle Lene Hanssons fans! Nye læsere kan dog også sagtens begynde her, idet bogen ikke bare har opskrifter, men også afsnit om fordøjelse, sukker, fedt og tilsætningsstoffer. Bogen er rettet mod de større børn, men er nok i virkeligheden mest til deres forældre.

Lene Hanssons bøger er velkendte og vel-udlånte, og mange sværger til hendes syre-base teori. Sproget er holdt, så det kan læses af alle, også den interesserede 14-årige. Opskrifterne er forholdsvis nemme - jeg ville nok ikke tage et barn under 10 med i køkkenet, men det handler lige så meget om opskrifternes indhold. Der er enkelte ting, børnene vil gå lige til, men mange af retterne kræver nok noget tilvænning.

Lene Hansson er helt sin egen, og alligevel minder bogen her mig lidt om Kernesund familie og Køkkenrevolution på høje hæle. Målgruppen er formentlig også nogenlunde den samme.

Der er helt sikkert mange, der vil tage imod denne kogebog med kys-hånd. Jeg tror ikke, den ville blive en succes hjemme hos mig; mine børn er for længst løbet sur i bønnepostej, birkesød og rismælk.