Enkel vej til vægttab - spis fiberrigt og grønt suppleret med gode fedtstoffer og probiotiske fødevarer. Det er tarmens bakterier i relation til vægttab der er omdrejningspunktet her og der kræves hverken specialviden eller specialindkøb. For alle med hang til velsmag og sund fornuft fremfor mirakelkure.
Bogen starter med en kort præsentation af noget af den viden, der nu er tilgængelig om tarmen og dens funktioner samt om vægttab generelt. Herefter følger 55 opskrifter med foto og næringsindhold - 10 probiotiske, 15 præbiotiske, 15 proteinrige, 15 fedtholdige - og endelig 14 dages kostplaner for henholdsvis kvinder og mænd. Udgangspunktet er de 10 officielle kostråd. Stine Junge Albrechtsen er klinisk diætist med mange års erfaring inden for vægttab og tarmsygdomme. Hun har tidligere udgivet 9 bøger om overvægt, sund kost og maveproblemer.
Lettilgængelig og praktisk anlagt bog hvor udnyttelse af nyere viden om tarmens bakterier er lagt til grund for vægttabsplan. Lækre opskrifter med fokus ikke kun på sundhed men også på velsmag. Enkle og overskuelige regler endog med plads til et glas rødvin af og til.
Minder både i opbygning og indhold mest om Rigtig god fordøjelseTab 12 kilo på 12 uger. Forfatterens egen Tab 12 kilo på 12 uger kombinerer både kost og træningsprogramMinder både i opbygning og indhold mest om Rigtig god fordøjelse. Forfatterens egen kombinerer både kost og træningsprogram.