Bøger / skønlitteratur til børn

Familien Himpel rydder op


Beskrivelse


Billedbog. Familiens Hempel kan ikke finde piskeriset. De rydder op i køkkenet, men finder kun en pude, i soveværelset finder de en tandbørste. Mon de nogensinde finder det piskeris?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. feb. 2004

af

af

Else Lerche

d. 16. feb. 2004

Med fascination vil børn fra 2-5 år følge familien Himpel, bestående af mor, far og to børn, mens de rydder op i hus og have. En egentlig handling rummer bogen ikke, men jagten på det forsvundne piskeris er drivkraften. De finder det ikke, da de rydder op i det rodede køkken, men en pude. Det fører til oprydning i soveværelset, hvor de finder en tandbørste. Efter badeværelset må de i haven. Børnene finder riset i børneværelset. Nu kan de alle bage en kage, og imens genindfinder rodet sig i køkkenet. Det er især illustrationerne, der med deres egen specielle charme bærer bogen. Hvert rum har to opslag, et før og et efter oprydningen. Illustrationerne, der fylder hele opslaget, er malet i varme, stærke farver, nogle flader synes efterbehandlet med svamp. Det giver en spændende struktur. Stregen er grotesk og naiv. Personernes arme og ben er små og tynde, hovederne store. Perspektiv og størrelsesforhold varierer inden for samme billede. Der er mange sjove detaljer at gå på opdagelse i. Teksten er enkel og mundret. Den er sat på illustrationen, så det ikke forstyrrer helheden. Både forsideillustration og bagsidetekst giver en lyst til at læse bogen. Forfatter og illustrator er nye på det danske billedbogsmarked.



Informationer og udgaver