En 14-årig Mikkeli og hans 60-årige bedstefar tager ud i en lille jolle for at jage og fiske. Vejret bliver dårligt og de kommer langt væk fra land, helt omgivet af isbjerge. Da de ikke ervendt hjem efter et døgn sættes en eftersøgning igang. Det er den ydre ramme, som forfatteren bruger til at fortælle om hverdagslivet i en østgrønlandsk bygd. Bedstefar og Mikkeli fortæller påskift hinanden historier, Mikkelis veninde Silpa tænker tilbage, mens hun venter, og hendes nutid i de fjorten dage jollen savnes beskrives. Bogen er illustreret af forfatteren. Få, men levendetegninger, der sammen med indholdet giver en udmærket beskrivelse af grønlændernes dagligdag, deres forhold til naturen og døden. Der fortælles om udlændinge, der kommer galt afsted, fordi de ikkerespekterer naturen, om hunde, der bogstaveligt æder børn, om Blå Kors aftner osv. Den meget episodiske fortællemåde gør, at bogen næppe bliver det store selvlæsningshit, men forfatteren har storindlevelsesevne og respektfor grønlænderne, og bogen er velegnet til emnearbejder omkring Grønland fra 5. klasse.