Bøger / skønlitteratur / roman

Fantasikæresten og andre fundamentale ting om livet som single


Beskrivelse


Enhver singlekvinde har brug for en fantasikæreste, når virkelighedens mænd er så besværlige, og når datinglivet er så kompliceret. Forfriskende og uhæmmet chick lit for alle med erfaring i at være single.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. okt. 2023

af

af

Merete Trap

d. 13. okt. 2023

Enhver singlekvinde har brug for en fantasikæreste, når virkelighedens mænd er så besværlige, og når datinglivet er så kompliceret. Forfriskende og uhæmmet chick lit for alle med erfaring i at være single.

Da Henriikka møder sin første kæreste kaldet Bamsebjørnen, er hun kun 17 år og nyder trygheden i et parforhold. Flere år senere er hun blevet single og nu er hun ny på dating-markedet. Gennem kapitler med overskrifter som "Omklamring og reglen om det halve år", "Numsemanden og hans kammerat" og "Manden med den lille pik", tages vi med på hendes jagt efter den eneste ene. Dette er finske Henriikka Rönkkönens første udgivelse oversat til dansk.

Der bliver ikke lagt fingre imellem, når Henriikka fortæller om sit liv som single. Hun er sjov, ærlig og provokerende, når hun fortæller om at håndtere one night stands og afvisninger, svamp og uheldige skedeprutter, og hendes forhold til et bredt udvalg af mænd (og en enkelt kvinde) i jagten på den eneste ene. Bogen skal læses i små portioner, for det kan hurtigt blive "for meget", men gør man det er der masser af god underholdning at hente fra singlelivets jagtmarker.

Bogen leder tankerne hen på danske Jeanett Veronica Hindbergs PS. Trænger til flødeskum (og diller), som også tager singlelivet under kærlig behandling. Der er også noget Bridget Jones over hovedpersonen, bare i en lidt mere grov udgave.


litteratursiden.dk

d. 5. dec. 2023

af

af

Jette Holmgaard Greibe

d. 5. dec. 2023

Er livet som single en endeløs strøm af lyserøde drinks med veninder og skønne engangsknald? Ikke ifølge Henriikka Rönkkönen! Henriikka Rönkkönen viser i sin roman et singleliv, som består af seksuelt...