En dejlig og vedkommende og for voksne også rørende billedbog for børn fra 3-6 år, om at være weekendbarn, og om ventetiden indtil far kommer. Det er en overordentlig helstøbt billedbog med en særdeles fin indsigt i barnets verden, og de vilkår vi voksne byder vores børn. Både tekstforfatter og illustrator har tidligere hver for sig udgivet børnebøger. Det svenske makkerpars første billedbog sammen er meget typisk svensk og meget vellykket. Vi følger lille Axel, fra han vågner om morgenen hos mor. Han tegner og pakker og bliver utålmodig, og lytter ved døren. Han bygger med klodser, men da far langt om længe kommer, er han ked af det og sur. Han sparker far, men slår sin egen fod. Men far sætter sig og trøster og snakker, og så kan de endelig tage af sted. Illustrationerne er enkle, søde og charmerende med en enkel tegning på hver side. De er udtryksfulde og lidt skæve i en naturalistisk streg. De ligner Gunilla Kvarnströms tidligere tegninger senest i billedbogen: Fie flytter og flytter 2003. Teksten beskriver kort og præcist handlingen, især gennem dialogen mellem barn/voksen. En varm og gribende historie, som den voksne vil kunne lide at læse op for børn fra 3 år. Børnene vil måske nok være knap så begejstrede, men den lægger meget fint op til en snak om skilsmissebørn, weekendfædre og børns egne reaktioner.