Spil / computerspil

Farm for your life


Beskrivelse


Genopbyg din bondegård efter en voldsom storm og beskyt den mod vegetar-zombier, som vil stjæle dine afgrøder. Sjov og hyggelig farming-SIM for børn fra 8 år.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. jan. 2022

af

af

Finn Christiansen

d. 14. jan. 2022

Dyrk grøntsager på din farm og beskyt dig mod zombie-angreb. Fra 7 år.

Dette er et landbrugsspil tilsat zombier! Efter en mystisk storm rejser de døde sig. Det er nu de overlevendes opgave at genopbygge et bæredygtigt samfund. Du skal dyrke grøntsager på din gård, samle ressourcer, drive en restaurant og bygge forsvarsværker, så du kan afværge invasionen af grøntsagsspisende zombier. Dette er rammen i dette farming-spil, som oprindeligt er udgivet under navnet "Farm for your life". Den nye titel læner sig op ad det populære "Plants vs zombies", hvilket nærværende spil reelt ikke har meget tilfælles med. Spillet har forskellige modes, så man fx kan spille det som et rent traditionelt farming-spil, eller man kan spille med zombier, så gameplayet kombineres med tower defense-genren. Sproget er engelsk.

En pudsig kombination af farmingspil og restaurant-simulation, med elementer fra tower defense-genren. Spillet er noget trægt og omstændeligt, især i starten, hvor man skal have gang i sin farm. Styringen kræver mærkeligt nok, at man holder de to Switch-kontrollere i hver sin hånd, hvilket er lidt ulogisk og kræver tilvænning. Der går noget spilletid før zombierne introduceres i gameplayet - og det er først der, at spillet i mine øjne bliver underholdende. Grafikken er enkel og ret nuttet. Sværhedsgraden kan magtes fra 7 år. Det er trods zombierne helt ublodigt og børnevenligt. PEGI: 3.

Lignende er Stardew Valley.


Bibliotekernes vurdering

d. 14. jan. 2022

af

af

Lone Rahbek Christensen

d. 14. jan. 2022

Genopbyg din bondegård efter en voldsom storm og beskyt den mod vegetar-zombier, som vil stjæle dine afgrøder. Sjov og hyggelig farming-SIM for børn fra 8 år.

Spillet er en farming-SIM med elementer af Tower Defense. Man skal genopbygge gården, passe afgrøder og holde husdyr. Man kan bytte varer med naboerne. Gården angribes jævnligt af vegetar-zombier, men man kan bygge hegn og tårne samt kaste grøntsager efter dem. Man skal derudover starte en restaurant, hvor man kan tilberede retter med gårdens råvarer. Man kan vælge imellem “Story Mode" og “Endless Game", som er frit spil. Hvis man vil undgå zombieangreb, kan man vælge “Peaceful Mode".

Spillet er rigtig hyggeligt og sjovt, og det er nemt at komme igang med. Det foregår i et roligt tempo, men hastigheden kan sættes op ind imellem. Der er nok at gøre, men heldigvis kan man senere ansætte en hjælper. Man kan desuden automatisere nogle af processerne, så man fx køber tårne, som automatisk angriber zombierne. Grafikken er sød, farvestrålende og enkel. Der er mindre grafiske problemer, så man fx kan komme til at stå oveni en anden figur. Spillet er konverteret fra pc, og styringen (specielt i menuerne) er ikke helt optimal, men man vænner sig til det efterhånden. PEGI: 3.

Spillet ligner “Harvest life", som også tilbydes nu, og de 2 spil har hver deres styrker og ulemper. Begge spil minder om My time at PortiaStardew Valley, Stardew Valley og “Harvest moon"-spilleneSpillet ligner “Harvest life", som også tilbydes nu, og de 2 spil har hver deres styrker og ulemper. Begge spil minder om My time at Portia, og “Harvest moon"-spillene.