Spil / computerspil

Just dance 2022


Beskrivelse


"Just dance" er tilbage i en 2022-udgave med 40 nye tracks fra bl.a. Billie Eilish, The Weeknd, Ariana Grande og Imagine Dragons. Et farverigt og sjovt spil for alle danseglade børn, unge og voksne.

Emneord


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. nov. 2021

af

af

Finn Christiansen

d. 12. nov. 2021

Dansespil, hvor du skal efterligne danserne på skærmen. For alle danseglade fra 7 år.

Dette er 13. generation af Just dance-serien. Her er 40 nye sange, hvor dit ultimative mål med hver sang er, at modtage en 5-stjernet vurdering som danser. Det gør du ved at spejle de dansere, du ser på skærmen, så godt som muligt. Dine danse-moves registreres af en gratis app, som skal installeres på din smartphone. De 40 sange, hvoraf de 11 er hits fra indeværende år, spænder fra lette til ekstremt svære at danse til. Det er som vanligt ikke et krav at man rent faktisk kan danse eller har rytmisk sans, men det hjælper bestemt. Der er et særligt forenklet mode til børn samt "sweat mode" hvor hovedformålet er at brænde kalorier.

Just dance ligner sig selv og det gør absolut ikke noget. Det er lækkert og brugervenligt designet, med flot og stemningsfuld grafik. Controller-app'en virker fortrinligt. Playstation camera eller Xbox kinect er pudsigt nok ikke understøttet. Eneste alvorlige minus er, at man meget ofte mødes af reklamer for betalt abonnement på "Just dance unlimited", som udvider sangdatabasen til over 700 sange. Spillet kan dog fint anvendes uden. Sværhedsgraden kan magtes fra 7 år. PEGI: 3 med ikon for in game-køb.

Meget lignende er sidste års version Just dance 2021, men som naturligvis mangler de mest aktuelle sange.


Bibliotekernes vurdering

d. 12. nov. 2021

af

af

Christian Hundebøl Høj

d. 12. nov. 2021

"Just dance" er tilbage i en 2022-udgave med 40 nye tracks fra bl.a. Billie Eilish, The Weeknd, Ariana Grande og Imagine Dragons. Et farverigt og sjovt spil for alle danseglade børn, unge og voksne.

"Just dance 2022" fortsætter stilen fra de forrige spil i serien med et farverigt look og en enkel styring til at få alle op og danse foran skærmen. Ligesom i 2021-udgaven findes der en særlig "Kids Mode" beregnet til mindre børn, både ift. sangvalg og kompleksitet af koreografien, samt en "Sweat Mode" der bytter pointtælling ud med en måler, der tæller, hvor mange kalorier man forbrænder. På coveret og i meget af spillet reklameres der for "Just Dance Unlimited", som er et abonnement, man kan tilkøbe, som føjer ca. 700 ekstra tracks til spillet, som man kan danse til. Man kan spille 1-6 spillere på én skærm med alm. controllere eller med smartphones via en app. Sprog: dansk.

"Just dance"-serien er ligesom EAs "FIFA"-serie for længst "overgået til drift", med årlige opdateringer som ikke gør meget nyt udover at byde på 40 nye tracks. Og de nye tracks er bestemt gode og flot koreograferede, men nøjagtigt ligesom med "Just dance 2021" skal man som spiller lidt for ofte kæmpe sig forbi en lang række reklamer for "Just Dance Unlimited". PEGI: 3 med ikon for in-game køb, og spillet kan med lidt vejledning fra voksne spilles af selv helt små børn.

Just dance 2021 og de foregående spil i serien er det eneste aktuelle, der virkelig minder om "Just dance 2022".