I forbindelse med tegnerens besøg i Danmark for nylig udsendte forlaget Carlsen et udvalg af Gilbert Sheltons klassiske historier med Flip-kompa'niet. Indholdet af tidlige énsides serier og længere beretninger fra det senere forfatterskab viser klart, at Shelton både var mere original og sjovere i starten af sin karriere. Humor er jo bl.a. et spørgsmål om smag, men for denne læser er der ingen tvivl om, at Sheltons frodige og vildtvoksende indfald fra slutningen af 1960'erne og begyndelsen af 1970'erne har klaret tidens tand bedre end de temmelig pjattede skipperskrøner fra midt- og senhalvfjerdserne, som tilmed lider under nogle rigeligt private fordanskninger. De tre flippede hippiers konstante konfrontationer med myndighederne i almindelighed og narkopolitiet i særdeleshed akkompagneres løbende af beretningerne om Freddys kat og dens endeløse kamp med husets kakerlakker om madresterne, når kakerlakkerne da ikke selv udgør menuen. Måske kan antologien bane vejen for en genudgivelse af de tidligste Shelton-albums, som ud over en stribe herlige snapshots fra en svunden tid viser tegnerens stilskabende, groft karikerede streg i fuldt flor. En sådan genudgivelse ville sikkert glæde en masse gamle nostalgikere - og deres børn.