Bøger / skønlitteratur til børn / romaner

Fem små ponyer


Beskrivelse


Emma skal lære at ride. Hun vil gerne ride på en stærk og flot hest. Læreren siger nej. Vil hun blive glad for en anden hest?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. juni 2002

af

af

Hans Radsted (skole)

d. 19. juni 2002

Vi kender Emma fra de fire forudgående bøger i serien, og nu udvikler historien sig til noget, der ligner de hestebøger, som rammer små piger lige i hjertekulen. Hun har fået penge, så hun kan begynde på en rideskole, og i Fem små ponyer punkterer drømmen om den flotte ganger, der i virkeligheden bliver til tykke, godmodige Berta, som det så til gengæld er godt og let at blive venner med. Vi møder også stakkels Jakob, som bestemt ikke er vild med at skulle ride og den overlegne Rosa med egen hest - og så er der lige historien med Emmas far på Island, der har et bjerg med 100 heste. Heste og piger betyder også ridestævner og i Det første stævne gennemlever de små ryttere mange af de kvaler, som nødvendigvis vil ramme hesteglade piger, når de pludselig skal vise, hvad de kan. Alt går dog godt, de får alle en roset - og så er Emmas far kommet på besøg fra Island og han får næsten reddet Emma ud af hendes drømmehistorie om de 100 heste. Det er to velkomponerede og sprogligt godt disponerede historier, som vil begejstre de små pigelæsere. Illustrationerne støtter godt, de er overskuelige selv om dyr og landskaber nok virker mere vellykkede end personerne.