I 1990èrne var Mogens Rukov som lærer på filmskolen med til at uddanne den generation af filmskabere, der skabte den bølge af succes, som dansk film for tiden rider på. Han var bl.a. med til at formulere en del af de regler, der blev til "Dogme 95", og han var aktiv som medforfatter på manuskriptet til Festen. Det er klart, at hans arbejde med film og filmmanuskripter fylder mest i denne tekstsamling. Men hans store berejsthed er heller ikke uvæsentlig: Der er indfølte skildringer fra Israel, Polen, USA og - måske især - fra Paris. Efter at have set, hvordan han med få ord kan karakterisere de fire cafétyper i Frankrig, føler jeg mig lidt bedre rustet til det næste besøg på stedet. Der er også enkelte politiske udfald og en smuk ligtale. Men først og sidst drejer det sig om film: at få forklaret hvordan Chaplin benytter døre i sine film, og at sammenligne det med f. eks. Cassavets metode er en øjenåbner, der tyder på, at de filmstuderende, der har haft Rukov som lærer har haft en særdeles god mulighed for på én gang at lære noget og blive begejstrede. Det er måske netop én af grundene til, at guldalderen er over os nu. En bog for alle filmelskere - og så skriver han i øvrigt særdeles levende.