Bøger / skønlitteratur til børn

Fikse Frida på bondegården


Beskrivelse


Billedbog. Frida besøger med fritidshjemmet en stor moderne gård med masser af køer. Hun leder efter noget, der skal repareres, og heldigvis går malkningsrobotten i stykker.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Inger Søndergaard

2006

En ny billedbog om Frida, som vi første gang mødte i Fikse Frida ordner bilen, 2005. Det er en pointe for forfatteren, at det er piger, der er fikse på fingrene, og begge bøger vil nok primært tiltale praktiske piger fra 4 år og mødre end teknisk interesserede drenge og fædre. Denne gang er Frida på besøg med fritidshjemmet på en bondegård, men det er ikke gården eller dyrene, der interesserer Frida. Opildnet af en særlig fiks-og færdig-glæde forvilder hun sig ind hos køerne og møder Bente, der står for malkningen. Malkningsrobotten melder en fejl. En svamp til at rense yveret er blevet snavset, og heldigvis får Frida lov til at hjælpe Bente med at reparere den. Da besøget er slut har Frida lært en masse om malkning, bakterier og hygiejne, men knapt så meget robotteknik, som hun lærte om bilreparation i Fikse Frida ordner bilen. Bogens illustrationer er farvelagte stregtegninger i en naivistisk, ganske charmerende løs streg, som minder lidt om ubehjælpsomme børnetegninger. Bogen er en charmerende omend ikke udviklende fortsættelse om den praktiske Frida og om noget af det tekniske, der foregår ved malkning af moderne køer. For billedbogslæsere fra 4 år.



Informationer og udgaver