3. bind i den fine serie om høj skolebarnet Ella. Tiden er 1962, og Ella er vel knap 20 år. Hun bor i København, hvor hun går på studenterkursus om aftenen og arbejder om dagen. Hun er stadiggammelklog og tager mange favntag med livet, og med sin egen kringlede logik og konsekvens er hun så småt ved at frigøre sig fra forældrenes fysiske og psykiske omklamring. Hun etablerer et parforsigtige kontakter til jævnaldrende piger, og har måske i sin værtinde Voksen-Ella et eksempel til efterfølgelse på en frigjort og handlekraftig kvinde? Ella selv flirter lidt med katolicismen ogmeget med en studiekammerat, og da hun omsider bliver studine, er det med topmave på. Kæresten vil hun ikke have længere; hun vil beholde sit barn og selv sørge for alting og derudover helst ikketænke for meget på fremtid og erhverv. Vi forlader Ella på sønnens dåbsdag, og i løbet af kun 153 sider har Jette Drewsen atter tegnet et psykologisk overbevisende portræt af en både robust ogskrøbelig pige, beskrevethende her og nu, afbrudt af glimt tilbage og spinkle fremadrettede håb. Filihunkat er en meget vellykket roman og følger på smukkeste vis sporet fra Lillegudsord (1992) ogJubeljomfru (1993) med at skildre Ellas udvikling gennem det sproglige. Fortsættelser følger forhåbentlig.