Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Filippa rejser til månen


Beskrivelse


Filippas første sommerferie kommer bestemt ikke til at gå, som hun har regnet med. Heldigvis har Filippas far fantasien i orden, og den kan bringe dem vidt omkring. Til højtlæsning fra 7 år og selvlæsning fra 10 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. maj 2021

af

af

Christine Christensen

d. 27. maj 2021

Filippas første sommerferie kommer bestemt ikke til at gå, som hun har regnet med. Heldigvis har Filippas far fantasien i orden, og den kan bringe dem vidt omkring. Til højtlæsning fra 7 år og selvlæsning fra 10 år.

Filippa har glædet sig helt vildt til sommerferien. Seks uger uden lektier og skole, hvor hun skal på ferie med sin mor og far og bade og hygge på stranden. Derfor er skuffelsen dobbelt stor, da forældrene fortæller, at familiens bil skal på værksted, og at alle sommerferieplaner er aflyst. Filippa bliver så vred, at hun ønsker sig en anden familie, men heldigvis får far en strålende idé: de to skal på sommerferie på månen i deres helt egen raket. I søndagsskolen er de andre børn skeptiske overfor idéen, men Filippas far hamrer og banker ufortrødent, mens Filippa går i astronautskole og lærer alt om rummet. Endelig er raketten klar til den store afrejse, og nu vil det vise sig om raketten virkelig flyver helt op til månen og måske endda møder Gud på vejen.

Sympatisk fortælling om en familie, der ikke har penge til en ferie, men i stedet bruger deres fantasi til at få en god oplevelse sammen. Ved første øjekast signalerer bogen letlæsning med A5-format og store bogstaver, men teksten er ikke læsebearbejdet og har relativt mange svære ord. Bogen egner sig derfor bedst til højtlæsning fra ca. 7 år.

I Raketdrengen Tager Kalle også på en rejse til rummet.



Informationer og udgaver