Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Skatten i Liljedal


Beskrivelse


Steen, Tilde og Erland går i anden klasse. I skolen hører de om legenden om skatten i Liljedal. Det er 100 år siden skatten forsvandt, men sammen forsøger de at finde den.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. mar. 2016

af

af

Ole Laursen

d. 2. mar. 2016

Steen, Tilde og Erland har hørt om den forsvundne skat i Liljedal. De sætter sig for at finde skatten af guld og ædelsten. Fra Gamle-Hans får de et skattekort gemt i en gammel bibel. Højtlæsning med et kristent ståsted for 5-7-årige.

De tre venner går i anden klasse sammen. De hører om skatten i Liljedal, hvor de bor, som har været forsvundet i 100 år. Gamle-Hans er nøglen til at finde skatten, da han har et gammelt skattekort. Kortet har gåder bestående af bibelvers, som børnene prøver at tyde. I jagten deltager også den tidligere cirkusprinsesse Pimper-Nelly, som Gamle-Hans har et godt øje til. Vi mødte første gang Steen, Tilde og Erland i bogen Tre i et træ. Bogen er igen forsynet med illustrationer af Eldbjørg Ribe. Det er den anden af i alt tre bøger i den norske serie.

En slags kristen detektiv-roman. Plottet fungerer fint og historien er ganske spændende. Kirken og Bibelen er del af historien, men den er ikke særligt missionerende. Illustrationerne med de lidt pudsige ansigtsudtryk fungerer som helhed udmærket.

Den usynlige ven er ligeledes en bog til højtlæsning med et kristent budskab. Den har dog ikke samme detektiv- og spændingselement som "Skatten i Liljedal".