"Hvordan kan jeg overhovedet være jaloux på en grim bunke mursten?" siger Bernards unge kæreste Gloria i tredie og sidste bind i Game, set & match-serien. Bernard er nemlig endnu en gang påvej til sit elskede Berlin, hvor han måske kan finde en vej gennem det minefelt af forviklinger og ubesvarede spørgsmål, der opbygges i de foregående romaner, hvor Bernards kone afslører sig somtilhørende KGB, og han til gengæld får en højtstående derovrefra til at skifte side. Men der er måske stadig en læk i det britiske system, er det Bernard eller en noget højere oppe? Ikke risikofritroder han op i sager, der har tråde både langt tilbage og tværs over muren, og Bernard bruger og bliver brugt af magtfaktorer på begge sider i det spil, hvor hans gamle berlinerven, Verner, siger,at det blev game, set & match til Fiona, Bernards afhoppede kone. Spillet har ingen vinder, mener vor trætte anti-helt dog. SÅ enkelt er det ikke. Bogen har det naturlige spændingselement, men densovervejende kvaliteter stemningerne i miljø- og personskildringerne. Illusionerne afsløres, spillets betingelser efterlader en bitterhed hos skikkelserne, som får en ægthed, der gør dem tillevende mennesker for øjnene af læseren. Fremragende afslutning på en god romanserie, sproget bærer stadig på det smukkeste, og fordanskningen er umærkelig og derfor blændende.