Denne lektørudtalelse burde nærmest være overflødig. Forfatteren skulle være alle bekendt, hvad enten de læser forfatterens historiske romaner i Tempelridder-serien om Arn eller spændingsromaner om Hamilton. Reelt set skal romanen blot stilles frem, så vil lånerne tage den med hjem. Guillous forfatterskab er stort, hans læserskare mangfoldig. Denne roman følger den tendens, han har vist i sine sidste romaner: diskussion og fordømmelse af krigen mod terror og de midler, samfundet og magthaverne tager i anvendelse og den hermed følgende indskrænkning af borgernes rettigiheder. Guillous ærinde er tydeligt, hans indignation ligeså.
Forsiden viser en hættekædt Fru Justitia med sværd og vægtskål på en lillatonet baggrund. Bagsideteksten fortæller at romanen "gør op med de love, der skader demokratiet mere end den terrorisme, de skulle beskytte os imod." Sprogligt er romanen på linje med forfatterens sidste bøger, fokus er på politiinspektøren, der havner som afhøringsleder af fængslede indvandrere og vennernes modsatrettede standpunkt i konflikten.
Der er megen fokus på borgerrettigheder, terrorisme og al-Qaeda i både skøn- og faglitteratur p.t. Denne bog er en debat- og stillingsskabende bog i skønlitterær form.
Jan Guillou markerer sig dels i debatten om kvindelige krimiforfatteres litterære værdi, dels som storproduktiv skønlitterær forfatter indenfor både historiske og nutidige debatskabende romaner. Denne handler om terror og -bekæmpelse i nutidens Sverige. Stor læserskare pga. forfatteren og emnet.